Fodboldlinjen

Fodbold Efterskole – en fantastisk mulighed for at stige flere niveauer som fodboldspiller.

Efterskolens trænere har alle en høj DBU træneruddannelse og egen spillererfaring på højeste niveau.

Vi er en del af Valby idrætspark og har derfor faciliteter af høj klasse, der rummer 4 nyanlagte kunstgræsbaner og et væld af græsbaner. Valbyhallen med tilhørende styrkelokale, svømmehal og Fremad Valbys styrkefaciliteter og sal er omkringliggende træningsmuligheder inden for en radius af 500 meter.

Undervisning på fodbold efterskolen

Al træning tager udgangspunkt i dit niveau. Vi træner meget teknisk træning og vi forsøger, i samarbejde med din klub-/landstræner, at arbejde med de ting, som vi bliver enige om kan gavne dig mest muligt i løbet af året.

Og så vil vi godt slå fast: Vi spiller ikke ”bare” fodbold, vi TRÆNER fodbold. I fokus er de individuelle færdigheder, positionstræning og spidskompetencer. Derfor træner vi oftest i mindre grupper.

Den store mængde fodboldtræning er tilrettelagt således, at træningen på KIES ikke er højintensitetstræning, men er fordybelse i tekniske færdigheder. Den holdtaktiske træning får du i stedet på dit klubhold om aftenen.

Fodboldture med efterskolen

Du vil på turene opleve både træning og kamp, hvilket adskiller sig fra dagligdagen på KIES, hvor vi primært lægger vægt på træningen. Hvert år tager vi på en kort indenlands træningslejr kort efter skolestart, hvor vi lærer hinanden at kende og får vores fodboldmæssige evner testet både på træningsbanen og i kamp.

Ligeledes tager vi hvert år til udlandet og træner og spiller kampe mod udenlandske hold. Vi har bl.a. været i Newcastle og Fulham, hvor vi dels har spillet mod deres akademi og besøgt danske professionelle spillere. De senere år har vi dog gentaget successen med at rejse til Barcelona
– her har vi været så privilegerede at få lov til at spille mod RFD Espanyol og FC Barcelonas ungdomshold. En tur til Barcelona indeholder selvfølgelig også et besøg på Camp Nou Museum, men dog allerhelst til overværelse af en kamp med de største stjerner.

Turnering

Som elev på Københavns Idrætsefterskole får du mulighed for at spille i Skoleligaen og efterskolernes fodboldturnering og derved komme ud og spille i den hvid-grønne trøje mod andre skoler og efterskoler. Da vi ser den daglige træning som det absolut vigtigste grundelement for udvikling, vil kampene i højere grad prioriteres som en social aktivitet. Derfor tages der hensyn til de spillere, der har vigtige begivenheder i egen klub, men det ændrer jo ikke ved, at vi selvfølgelig spiller for at vinde når dommeren har fløjtet op!

Forventninger

Vi forventer af dig, at du er i god fysisk form ved ankomsten, da den større træningsvolumen ellers meget let kan resultere i overbelastningsskader. For vi træner 4 gange om ugen og stiller krav til, at du træner i din klub om aftenen også. Derfor er det vigtigt, at du er seriøs omkring din restitution og kost, hvilket vi forsøger at skabe de bedste betingelser for.

Vi forventer, at du brænder for fodbold, og at det kommer til udtryk i, at du træner for at blive bedre. At træne fodbold så mange timer på et skoleår kræver, at du mentalt skal kunne løfte opgaven, det er at leve som en professionel fodboldspiller.

Du får et ophold på en skole, hvor vi vil tilbyde optimale rammer for at koble dine fodboldambitioner med din skolegang. Men husk nu: KIES er et tilvalg af fodbold, men ikke et fravalg af skole.

Få en chance på landsholdet

Vores undervisere vil få det bedste frem i dig.

Klubmedlem

Når du bliver elev på KIES stiller vi krav til, at du er medlem af en fodboldklub mens du går på skolen. Dette mener vi både vil give dig den optimale træningskombination, da du i klubben vil få den taktiske fodboldmæssige træning, som vi ikke bruger så meget tid på og samtidig får muligheden for at spille kampe på et klubhold. Desuden får du muligheden, såfremt du vælger en ny klub, at møde og stifte nye bekendtskaber.

KIES samarbejder med de to naboklubber Frem, og Fremad Valby, som hvert år tager imod spillere som går på KIES. Flere elever vælger at fortsætte dette samarbejde efter de er færdige på KIES, hvilket jo er fremragende.

KIES lægger stor vægt på at finde en klub, der passer til dit niveau, og derfor er du frit stillet i forhold til klubvalg og vi hjælper gerne med at vejlede. Det er dog vigtigt at du selv har gjort dig dine overvejelser inden du starter, således at dit klubtilhørsforhold er på plads den dag du starter. Fordelen ved KIES er vores centrale placering i København, hvilket giver os et væld af klubmuligheder på alle niveauer inden for en kort radius. Vi har kun 500 m til Ny Ellebjerg st., hvor der er gode forbindelser til resten af Storkøbenhavn og derfor er transporttiden til klubberne i Storkøbenhavn begrænset.

Kunne du tænke dig at blive elev hos KIES Efterskole og blive en del af et sportsligt fællesskab med venner for livet?

Har du brug for vi kontakter dig?

Udfyld formularen ved siden af og vi ringer dig op

Ring mig op
Sender

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på siden. Ved benyttelse af dette site, antager vi at du er indforstået med dette. Læs mere...

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk