Blog

VELKOMMEN TIL ÅRGANG 16 på KIES

D.

Vi kender hende på hendes fregner, de røde fletninger og hendes styrke. Nogle ser hende som autonom, andre som feminist eller rødstrømpe. Hun er en af Astrid Lindgrens mest kendte figurer: Pippi Langstrømpe!

”I huset boede Pippi Langstrømpe. Hun boede der helt alene. Hun havde hverken mor eller far, og det var egentligt ganske rart, for på den måde var der ingen, der kunne sige til hende, at hun skulle gå i seng, lige når hun havde det allersjovest, og ingen, der kunne tvinge hende til at spise levertran, når hun hellere ville have karameller.

En dejlig sommeraften havde hun sagt farvel til alle matroserne på sin fars skib. De holdt så meget af Pippi, og Pippi så meget af dem.

Farvel drenge, sagde Pippi og kyssede dem på panden efter tur. I skal ikke bekymre jer om mig. Jeg skal nok klare mig.

 Et bemærkelsesværdigt barn sagde en af matroserne og tørrede en tåre væk, da Pippi forsvandt i det fjerne.

 Han havde ret. Pippi var et meget bemærkelsesværdigt barn. Det allermest bemærkelsesværdige ved hende var, at hun var så stærk. Hun var så rasende stærk, at der ikke i hele verden fandtes en politibetjent, der var så stræk som hun. Hun kunne løfte en hel hest, hvis hun ville. Og det ville hun.”

Kære elever, kære årgang 16.

I dag er det jeres sommeraften. Det er jer, som er bemærkelsesværdige, og som siger: ”I skal ikke bekymre jer om mig. Jeg skal nok klare mig”.Det er jer, som skal bo her helt alene uden mor og far. I skal tage afsked med de trofaste matroser, som holder så meget af jer. Dagen er kommet, hvor I skal indløse den store gave, jeres forældre har givet jer: et efterskoleår. I skal flytte ind i Villa Villekulla.

Jeg tror, alle har været spændte på i dag. For hvem og hvad udgør årgang 16? Hvem skal jeg bo sammen med? Får jeg mon nogle tætte venner? Mon de kan lide mig?

Tag det roligt. I er alle unikke, og I er nøje udvalgte til at udgøre årgang 16 på Københavns Idrætsefterskole.

Vi tror på jer. Jeres forældre tror på jer, så lad os sammen gøre det kommende skoleår til et år, hvor tillid, ærlighed, tolerance og respekt bliver de bærende værdier i en hverdag, hvor vi alle gør vores bedste.

Som vi lige har sunget, har ”kloden mange forskellige slags”, hvilket kommer til udtryk i karaktertrækkene i fortællingerne om Pippi Langstrømpe.

Vi møder den optimistiske, rebelske og overlevende Pippi, den trofaste – og til tider drillesyge – Hr. Nilsson, som befinder sig godt i rollen som en voyeur og det flittige søskendepar, Tommy og Annika.

Tommy er den udadvendte og søger grænser. Annika er den trofaste, den loyale og opbakkende, som vi i dag måske ville omtale som 12-tals-pigen.

Så er der Pippis far, sømanden, som er et anker, en støtte og en person, som udforsker verdenshavene med stor udlængsel i kroppen.

Disse karaktertræk er i mere eller mindre grad bosiddende i os alle. De vil den kommende måned i den grad være i spil, når vi sammen skal danne fundamentet for det kommende år, og hvor vi skal lære hinanden at kende – bl.a. på adventure-tur i Toscana om tre uger.

Hav det i baghovedet, at nogle har det bedst i rollen som Hr. Nilsson, andre i rollen som Pippi eller Annika. Vi kan- og må ikke bare dømme hinanden ud fra det blotte øje og vores antagelser.

”Se lige hendes hår! Det er jo det rene lejrbål! Og så de sko, fortsatte Bengt. Må jeg ikke låne en af dem? Jeg kunne godt tænke mig en rotur, og jeg har ingen båd.

 Så greb han fat i Pippis ene fletning, men slap den straks og sagde: Av, jeg brændte mig!

Og så gav alle de fem drenge sig til at hoppe og danse rundt om Pippi, mens de råbte: Rødhætte, Rødhætte!

Pippi stod inde midt i ringen og smilede nok så sødt. Bengt havde håbet, at hun ville blive gal eller give sig til at tude; hun burde i det mindste se bange ud. Da intet hjalp, skubbede han til hende.

Jeg synes ikke, at du opfører dig særlig pænt over for damer, sagde Pippi. Og så løftede hun ham højt op i luften på sine stærke arme og bar ham hen til et birketræ og hængte ham op i det hen over en gren. Så tog hun den næste dreng og hængte ham op på en anden gren, og så tog hun den næste og satte ham på lågestolpen uden fro et hus, og så tog hun den næste og kastede ham hen over et stakit, så han havnede i et blomsterbed i haven inde bagved. Og den sidste af slagsbrødrene satte hun ned i en lille bitte legevogn, som stod på vejen”.

Giv jer selv og hinanden lov til at lande i det at være efterskoleelev. Hverdagen er ny for alle.

Mød hinanden, tal sammen og undgå at sætte for mange filtre på jeres narrativ. Vær jer selv og vis hvem I er som mennesker og arbejd med jeres fordomme.

For I kunne jo tage fejl og undervurdere en potentiel god ven som i eksemplet fra Pippi. Det er ikke altid den stille, som har den mindste selvtillid, den højtråbende har ikke altid det største selvværd og den sjoveste har det måske ikke altid lettest.

Sæt jer selv i spil. Mød hinanden og hverdagen med et smil. Glæd jer over at måltiderne er mobilfrie på skolen, fordi I så har tid til at snakke sammen og være væsentlige for hinanden.

Udfyld indholdet for jeres årgang i de fastlagte KIES-rammer, og giv os som personalegruppe lov til at bruge tiden på det, vi gerne vil – at skabe gode minder sammen med jer, se jer vokse og savne jer, når skoleåret er omme.

Som tidligere nævnt har ”kloden mange forskellige slags” – præcis som karaktererne i fortællingerne om Pippi Langstrømpe. Find de forskellige karaktertræk i jer selv og udforsk nuancerne i jeres personligheder. For vi har alle noget godt at byde ind med. Vi er alle værdifulde for fællesskabet.

Bliv inspireret af Pippi, når hun siger:

”Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre”.

For det forventer jeg af jer som forstander. I har alle forudsætninger for at udvikle jer sportsligt, personligt og fagligt i trygge omgivelser, hvor I er gode- og ordentlige kammerater.

Jeres forældre har udvist os tillid, de har investeret i jer og jeres fremtid – lad os sammen ”plante et frø, på en overladt stjerneø”– i vores Villa Villekulla.

Gå til hinanden med åbent sind, fordomsfrie og med Pippi i baghovedet, nå hun siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Jeg er sikker på, I og vi klarer den!

Lad os sende jeres forældre hjem med ro i maven og med Pippi, som siger: ”Det var hyggeligt, du kom, men det er endnu hyggeligere, at du går”.

Kære jer – vær velkommen i Villa Villekulla!

 

 

Har du brug for vi kontakter dig?

Udfyld formularen ved siden af og vi ringer dig op

Ring mig op

Denne formular indsamler navn og telefonnummer så vi kan kontakte dig efterfølgende. Du kan læse om, hvordan vi indsamler og håndterer dine data i vores privatlivspolitik her.

Sender