Translokationstale årgang 14

D.

Kære elever og forældre på årgang 14

I august sidste år indledte jeg min tale med, at dagen var historisk. Den var historisk på flere parametre – ét fordi der senere denne dag skulle spilles kvindefodboldfinale mod Holland, en kamp som endte fire – to til Holland, og historisk fordi, det var denne dag, I flyttede hjemmefra, og jeres forældre investerede i et efterskoleår til jer.

Fra den 6. august 2017 blev I indskrevet i KIES-historien og dets fællesskab. I har gennem de sidste 11 måneder været med til at udfylde rammerne og skabe minder for livet, og vi har i bedste Hella Joof stil kastet glimmer på alle de ting, som har gjort årgang 14 til noget særligt.

Indledning

Smukke unge mennesker – I kan bl.a. beskrives med følgende ord: bidragende, rare, imødekommende, digitale indfødte og selektive. I har været noget helt særligt for skolen og dens ånd.

I skal vide, at selvom I til tider har syntes, at vi har været uretfærdige og irriterende, så skal I aldrig tvivle på, at vi som personalegruppe har handlet og ageret, fordi VI har VILLET jer.

Det er vores lod her på KIES, at vi som ledelse, ansatte og bestyrelse er dem, der i sidste ende skal vurdere, hvad der er det rigtige at gøre. Og af og til er man nødt til at gøre det, der føles mest rigtigt – og sige nej. Nej tak – også selvom det kan have barske konsekvenser for nogle af de involverede. Både til dem, og til jer andre, vil jeg sige, at vores forpligtelse er at lære noget af hændelsen og hele forløbet – og ikke lade den hænge som en mørk sky over resten af nogens liv.

Det er en del af det, vi tager med videre på vores rejse som mennesker – det er en del af ”hele pakken”, som Hella Joof ville sige det.

Og i sidste ende adskiller det sig ikke væsentligt fra livet og fra forholdet til jeres forældre, i den forstand, der vil være op- og nedture, og nogle beslutninger kan virke uretfærdige og uigennemtænkte, men tvivl aldrig på, at vi altid har haft fokus på jer – på det fællesskab og det ansvar, som vi fik overdraget af jeres forældre, da I startede på KIES.

Fagfolk, som bl.a. ansatte på en efterskole, er nemlig stolte over at blive tildelt ansvar, og med et ansvar hører forpligtelse, engagement og det at turde at stå fast, selvom det kan give modvind.

SÅ FAST

Og kære elever …

… det at STÅ FAST er vigtigt i det senmoderne- og digitale samfund, vi alle er en del af. Ifølge professor Svend Brinkmann, skal vi stå fast over for den udviklingstrang som præger den kultur, der gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro.

Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for bl.a. sociale- og digitale fællesskaber, arbejdslivet, privatlivet og uddannelse. Han formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling, til evig forandring og det hele tiden være på ”vej” og ”det at være tilgængelig 24/7”.

Han siger:


Der er en enorm styrke og integritet at sige ”Det gider jeg ikke”. Kun programmerede robotter siger altid ja. Når nogen, for eksempel til en medarbejderudviklingssamtale, vil have dig til ”personlig udvikling”, så sig pænt nej tak. Sig, at du hellere vil have en kageordning. Øv dig i at sige nej til mindst fem ting hver dag”

Vi håber på, at vi som skole har giver jer nogle redskaber med videre, så I kan STÅ FAST og sige nej, at I kan lære at tro på jer selv, og ikke mindst, at I STÅR FAST i KIES- familien. En simpel tolkning af Brinkmanns pointer er blandt andet, at vi skal finde ro i os selv – blive groundet i det, vi er – det vi tror på, og det vi skal.

Glimmerreglen

I min tale første skoledag introducerede jeg Glimmerreglen for jer, som i sin enkelthed går ud på at kaste glimmer på de gode ting, vi møder og oplever i vores liv og derefter sætte det op på en hylde. Og årgang 14 – hvor er der blevet kastet meget glimmer i år.

Venskaber, sportslige præstationer og forestillinger, personligheder, ture og oplevelser samt hele mødet med jer – det er blot helt overordnede kategorier, som fortjener glimmer, og det er alle sammen ting, som efter translokationen i dag bliver minder og bliver placeret på den hylde, som hedder årgang 14. For i dag sidder I til jeres translokation på Københavns Idrætsefterskole.

Definition

Translokation markerer en milepæl, som symboliserer en afslutning og en ny begyndelse. Ordet trans stammer fra latin og betyder ”på den anden side af” eller ”på vej til noget”, og ordet bruges i dag i forskellige kontekster, som fx transport, ved en Ford Transit eller transfer i luthavne eller klubskifter i fodbold – altså noget som transporterer eller rykker os fra A til B.

Anden del af ordet i translokation – lokation, den engelske location, er med til at give ordets egentlige betydning – det at være på den anden side af noget og på vej til en anden lokation.

Årgang 14

Og kære unge mennesker – det er nemlig det, I er. Om lidt er nogle af jer på vej til Roskilde Festivalen, andre på vej hjem og nogle er på vej til en sommerdestination i Europa. Efter en velfortjent sommerferie, er I på den anden side af KIES-opholdet, og I er på vej til jeres ungdomsuddannelse, jeres ungdomsliv og jeres fremtid.

Vi har tilbragt det sidste år sammen, og vi ser, at det er en hel anden flok unge mennesker, vi sender ud ad døren i dag, end da I startede. Vi sender unge mennesker ud, som har mod på livet, som har lært noget om sig selv og andre – de smukke unge mennesker, som skal tegne fremtiden.

I har alle muligheder foran jer. Det eneste, som kræves af jer, er, at I skal forholde jer til det og være bevidste om til- og fravalg gennem livet.

Personligt og pizzareglen

Som forstander håber jeg, at I tager troen på jer selv med jer videre, og at ”I husker at være jer selv – for alle andre er allerede taget”

Tag Svend Brinckmanns opfordring med at STÅ FAST og log ud en gang imellem. Husk at kaste glimmer over de mange gode ting og oplevelser, som venter jer.

Men jeg ved, hvordan det er med til- og fravalg. Det kan jo være svært blot at forholde sig til en weekend-seddel på skolen. Derfor vil jeg i min sidste tale til jer introducere jer til Hella Joofs Pizza- regel.

Vi kender vist alle den følelse, at det kan virke helt uoverskueligt at skulle vælge fra et langt pizzakort. Mulighederne er uendelige, men hvis vi ikke forholder os til, hvad vi vil have, når vi bestiller en pizza, så får man den med muslinger og ananas. Vi skal træffe nogle til- og fravalg – udvise noget initiativ og beslutsomhed for ikke at stå tilbage med det uønskede. Vi skal vælge det, vi gerne vil!

Sidder I hjemme en søndag aften, og energiniveauet ikke en gang rækker til at ringe til pizzamanden og bestille, så kommer der ingen pizza – det er samme devise som ”ingen arme, ingen kage”.

Men det er ikke en holdbar strategi, for hvis I virkelig ønsker sig noget, må I tro det, gøre noget og tænke stort.

Og til det skriver Hella Joof også:

Mange af os tænker, at vi nok ikke har fortjent det, vi ønsker os, så vi starter med at ønske os lidt mindre, fx bare jeg får en lejlighed, den behøver ikke at være stor, og den må gerne ligge ud til en befærdet vej. Hvorfor ønsker du dig ikke en dejlig lejlighed, der ligger der, hvor du gerne vil bo? Måske skal du ovenikøbet sige det til en masse mennesker.

Og hvis du ønsker dig en kæreste, så behøver du heller ikke at nøjes. I stedet for at tænke bare jeg havde en kæreste, han behøver ikke at være sød eller sjov, bare han ikke slår og lugter. Men hvorfor ønsker du dig ikke en dejlig kæreste, som du er helt vild med, og som du synes, at du er top-dollar?

Du ringer jo heller ikke til pizzariet og siger jeg skal bare skal have en pizza, den behøver ikke at være med pepperoni og ekstra ost. Du kan bare komme det på, du synes.

Hvis man ikke bestiller den pizza, man gerne vil have, så får man den med muslinger og ananas. Det er pizza-reglen i al sin enkelthed.

Med pizzakortet i hånden skal I kunne vælge det bedste ud. I skal ikke altid være beskedne – ellers bliver det pizzaen med muslinger og ananas. Stil højere og mere! STÅ FAST, bevar jeres fodfæste – bliv ved med at være jer selv!

Smukke unge mennesker – med ord fra professor Svend Brinkman og lommepsykolog Hella Joof vil jeg takke jer for at gøre årgang 14 til noget specielt.

Tak for oplevelserne som i dag bliver til minder. Tak for glimmerregn til glimmerhylden og sidst men ikke mindst TAK for tilliden til jer forældre og for samarbejdet det sidste år.

”I kom flyvende med storken Til dette gudsforladte sted Fra alle fire verdenshjørner Hvis vi tar det hele med

Og nu er I blevet voksne
Ligner ikke mere jer selv Stemmerne er forandret – men Vi kender jer alligevel”

Med hashtagget stoltforstander vil jeg takke for skoleåret jer – I er hermed indskrevet i KIES- historien!

Har du brug for vi kontakter dig?

Udfyld formularen ved siden af og vi ringer dig op

Ring mig op

Denne formular indsamler navn og telefonnummer så vi kan kontakte dig efterfølgende. Du kan læse om, hvordan vi indsamler og håndterer dine data i vores privatlivspolitik her.

Sender